Heltefortællinger fra velfærdsstatens frontlinje

Journalistisk dokumentation for Region Sjælland

Historier om stress, mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø fylder meget i medierne. Virkeligheden er mere nuanceret – og det ville Region Sjælland gerne vise både borgere og personale på regionens sygehuse. Derfor kontaktede regionen Beyer&co for at få skrevet en hvidbog med helteberetninger fra personalets hverdag. Det betød at vi og journalist Michael Thorsen gik rundt på gangene at snakkede med personale og patienter i flere uger og fandt fantastiske små fortællinger fra hverdagen, hvor personalet egenhændigt tager affære og løser nogle af sundhedssektorens allerstørste udfordringer. Det blev til 7 heltefortællinger alt i alt.

John tager affære

En af historierne handler om portøren John, der var træt af, at når han skulle hente ældre patienter, som skulle til operation, så var de ofte ikke klar til at blive hente. En ældre mænd skulle måske på toilettet, en ældre kvinde skulle måske rede sit hår eller samle nogle ting sammen. Den slags skal der være tid til. Men når et helt hold læger står klar, betyder 5-10 minutter meget – hver eneste dag. Faktisk kan det betyde at en operation eller måske to i sidste end bliver aflyst. Det er helt vildt frustrerende både for dem der havde regnet med at blive opereret, men i høj grad også for personalet, som går op i deres job og føler det utilfredsstillende, når de ikke når det de gerne vil. Men John fik en lille idé, der skulle få kæmpe stor betydning. Han aftalte med sekretærerne rundt omkring i afdelingerne at de skulle ændre i tidspunktet for afhentning. De skulle sætte alle urene 10 minutter tilbage i journaler. Det betød at sygeplejerskerne gik i gang 10 minutter før med at gøre patienterne klar til operation. Den lille snedige aftale førte med sig, at patienterne i langt højere grad var klar, når portøren kom for at hente dem. Og John kunne aflevere patienten til aftalt tid og sygehuset overholdt nu sine aftaler. Rent faktisk kunne de nå flere patienter, end de oprindelig havde planlagt, til gavn for regionens borgere. Dette er blot ét blandt mange små solstrålehistorier, der viser medarbejdernes idérigdom og lyst til at yde patienterne bedst muligt omsorg inden for den ramme de arbejder inden for.