“Retorik i retten” består svensk fagbedømmelse af svensk dommer og forsvarsadvokat
Det har længe været mit ønske at svenske anklagere og advokater skulle have mulighed for at læse min bog om retorik i retten. Mit fremragende forlag Hans Reitzel, som er en del af Gyldendals Akademiske Forlag, har lavet en aftale med Gleerups Forlag i Stockholm – som bl.a. indbefatter grundig fagbedømmelse fra nogle af Sveriges mest ansete juridiske eksperter. Det drejer sig om en af sveriges mest anerkendte forsvarere Frederik Bohlin samt dommer ved Tingrätten i Malmø Jannet Svensson. Svensson har bl.a. været aktiv i diskussionen om den almene håndtering af straffesager i Sverige og har skrevet flere indlæg hvor hun argumenterer for et højere retoriske niveau – ikke alene blandt advokater, men også blandt dommere, derved at afgørelsens retorik “dommen” skal være i orden rent retorisk, hvilket vil sige klar og velbegrundet. At dommen i sidste ende er en retoriske situation, hvor retten skal overbevise sagens parter om at det er den rigtige afgørelse, som dommerkollegiet er kommet frem til.
For mig har det været spændende og lærerigt at se min bog oversat og ikke mindst omsat til svenske forhold. Man kan nemlig ikke bare overføre praksis fra Denmark til Sverige. Der findes både processuelle, juridiske og ikke mindst kulturelle forskelle i måden vi håndterer straffesager.
Den største formelle forskel er, at forurettede sidder ved siden af anklageren i en svensk straffesag. Det betyder at anklageren i højere grad end i Danmark repræsenterer den forurettede i en form der minder mere om civile sager herhjemme. Det gør at hele kommunikationen bliver mere partisk, hvor anklageren herhjemme føre sagen på vegne af samfundet og derfor er strengt bundet af sin objektivitetsforpligtelse, og hvor forurettede i princippet er et vidne på linje med andre vidner. Den svenske måde, bevirker rent retorisk at konfrontationen bliver trukket tydeligere op og at pathos får en større plads. Så vis vi troede at vores svenske naboer var konfliktsky og afdæmpet – så besøg retten i Malmø, næste gang i skal på endagstur over sundet.